Freelance-job
Når du arbejder som freelance er der en del ting, som du skal være opmærksom på mht. din indtægt og f.eks. Skat.dk.
Momsregistrering
Hvis din omsætning er på mere end 50.000 kr. (2009), skal du være momsregistreret. Du kan momsregistrere dig online på www.webreg.dk, og det kan være en god ide at kontakte en revisor, hvis du ikke selv har den fornødne indsigt i det regnskabsmæssige arbejde. Udgifterne til en revisor er hurtigt tjent ind i forhold til den tid og energi, man ellers selv kan spilde på regnskabet, hvis man ikke har den fornødne viden.
Hobby-freelancer
Du kan sagtens være fastansat hos en arbejdsgiver samtidig med, at du arbejder freelance for en kunde. Dette kan f.eks. være for at give dig en ekstra indtægt eller fordi du kun arbejder på deltid. Du skal dog være opmærksom på, hvorvidt din arbejdsgiver tilllader, at du har en bibeskæftigelse.



